Endnu flere grunde til at bruge DivaCup og holde sig langt væk fra bind/tamponer….

DivaCupÅh, jeg må indrømme – jeg blev altså noget harm da en (ellers glad) bruger af DivaCup i går skrev til mig at hendes læge havde sagt at den ligefrem var sundhedsskadelig.

Jeg har aldrig nogensinde stødt på at produktet på nogen måde skulle være sundhedsskadelig – tværtimod, og jeg må derfor lægge lægens påstand ind under kategorien: uvidenhed… Alle undersøgelser der nogensinde er lavet viser nemlig at brug af DivaCup på ingen måde skader kroppen. Så hermed, kære læge og andre interesserede individer, lidt uddannelse er på sin plads…

Selve materialet (medicinsk silikone) er det samme som er godkendt af alverdens sundhedsmyndigheder til intern permanent brug, som f.eks. til indopererede knæ, hofter, blodårer og kontaktlinser. Det er biokampatibelt, dvs. den hverken afgiver stoffer til kroppen eller absorberer nogen – det er helt neutralt. Det kan man ikke sige om hverken bind/tamponer, som har både hormonforstyrrende og kræftfremkaldende stoffer i sig som optages af kroppen.

Der er aldrig registreret nogen infektioner med Toxic Shock Syndrom (TSS) ved brug af en DivaCup, heller ikke selvom man bærer den op til 12 timer. Derimod er det bevist at man kan få TSS ved brug af tamponer efter bare få timers brug. Man kan selv læse på bagsiden af tamponer hvor man advarer mod langvarig brug og at sove med dem om natten.

Hvis man bruger en DivaCup vil man – glædeligt – bemærke at der ingen lugtgener er. Det der forårsager lugtgenerne, som vi kender det fra når der benyttes bind/tamponer er, når blodet kommer i kontakt med ilt og bakterier dannes. Så længe blodet ikke har kontakt med ilt sker bakteriedannelserne ikke, og det er også derfor at blodet stadigvæk er klart og rødt og uden lugtgener når man tømmer sin kop efter x antal timer. Det er utallige gange mere hygiejnisk at benytte en DivaCup end bind/tamponer nogen sinde vil kunne blive. Og her inkluderer det også brug af f.eks. økologiske bind/tamponer.

DivaCup er godkendt af FDA, Health Canada og det Australiske TGA. Desuden er den registreret (som den eneste menstruationskop i verden) som medicinsk udstyr, dvs ISO 1485:2003 certificeret, der sikrer en international gennemtestet standard for medicinsk udstyr både hvad angår kvalitetsstyringssystemer, system- og produktcertificering og opfyldelse af de lovmæssige krav. Du kan være helt sikker på at der absolut ingen skadelige virkninger er ved en DivaCup, ellers ville den ganske enkelt ikke kunnet have opnået registreringen som medicinsk udstyr. 

Som en krølle på halen vil jeg også nævne at vi i lille bitte Danmark alene forbruger knap 1 million bind/tamponer om dagen – hver evig eneste dag året rundt. Det er et meget stort bjerg af affald! Bliver et bind smidt i naturen tager det et sted mellem 100 og 150 år at forsvinde, en tampon forsvinder efter “kun” 50-100 år. Og selvom de fleste ender på lossepladsen, så skal vi huske at de traditionelle bind og tamponer bl.a. indeholder dioxin. Dioxin, et velkendt kræftfremkaldende stof, er et bi-produkt der opstår under blegning. I landskabet kan disse stoffer påvirke vores grundvand, åer og søer og forårsage alvorlige problemer med forurening og dermed også vores sundhed.

Alt dette taget i betragtning vil jeg igen fastholde at denne specifikke læge må være udsat for uvidenhed, desværre. Og gudskelov kender jeg også rigtig mange læger der er begejstrede for produktet.

Ja jeg finder mig ikke i uvidenhed, så kære kvinder og andre interesserede, vær med til at oplyse dine medmennesker og lad os sammen gøre livet mere sundt og bæredygtigt – for vores egen og vores efterfølgeres skyld..

Kh
Jasminikka

Skriv kommentar

*